regnbuernes dans

•3. februar 2010 • 3 kommentarer

Der er langt hjem. Udenfor er der gråt. Himlen er grå, vejen er grå og træerne er grå. Jeg skutter mig og tænder for sædevarmen.  Jeg skubber mine fødder over mod risten hvorfra der blæses varme ud. Radioen sprutter de sædvanlige ti hits ud, der kører i ring uanset hvilken radiostation man tuner ind. Hans hånd tager fat om min nakke, nusser blidt og kærligt lyder Hans stemme spørgende til min tilstand. Han ser mine trætte øjne og rækker om efter Hans jakke. Jeg putter mig ind, suger duften af Ham dybt ind i mine lunger. Ingen duft kan give mig så dybe stød af lykke. Træt lukker jeg øjnene, mærker sædet varmes op og på ny genoplives mærkerne og ømheden.

Jeg vågner brat, da bildøren smækker. Forvirret kigger jeg op og ser  Shell – logoet. Han bevæger sig målrettet ind mod butikken, men vender sig da Han når indgangen. Fanger mit blik og signalerer ”to sek.” Jeg smiler tilbage og lader tankerne summe. Min krop er så brugt. Den er så træt. Glimt fra aftenens og nattens udskejelser fejer henover mine øjenlåg. Tankerne svirrer videre og  i mine ører hører jeg spredte replikker fra morgenbordet. Replikker jeg forsøger at skyde tilbage – overhøre, men de har allerede forplantet sig til mine muskler, der spændes og til mine øjne der fugtes. Flere smæk – træning. Jeg er så træt og øm. Jeg håber at ordene var en spøg. At Han kan føle mig – mærke at jeg ikke kan mere. Jeg gav Ham alt i nattens løb og jeg har ikke mere at tære af. Jeg frygter smerten – slagene der vil finde mine mærkede baller.

Et krus bliver rakt hen imod mig med varm kaffe. Jeg sender Ham et lidt anstrengt smil. Jeg kan ikke tro at Han vil gøre det. Radioen lyder igen og varmen bølger i bilen, mens verdenen farer forbi i intetsigende og triste grå-toner.

Et dybt suk undslipper mine læber, da jeg slipper kufferten på stuegulvet. Kaster overtøjet af mig og stæser ud på toilettet. Siddende på kummen lader jeg mine fødder varme af gulvvarmen. Hviler hovedet i hænderne og mærker maven krølle lidt sammen. Jeg har egentlig ikke lyst til at forlade dette lille helle. Han sætter kaffe over, kan jeg høre. Vandhanen fylder glaskanden og jeg indser at jeg for længst er færdig med mit tisseri. I spejlet stiller jeg mig på mine tæer – strækker mig og kigger over skulderen. Min røv er prikket, stribet, farvet og med enkelte sorte pletter. Jeg mærker hvordan områder hæver sig op og kødet er helt fast og hårdt. Dette mener Han virkelig at Han skal slå på. Jeg ryster med hovedet og tænker at det MÅ da have været en morsomhed, mens min mave rumler tvivlen ud i morsesignaler.

”Auuch”, hvisler over mine læber, da jeg lidt for tungt og hurtigt lod min popo lande i sofaen. Hans øjne kigger tilfreds på mig. Jeg skynder mig at placere koppen foran min mund for at skjle mit eget lille stolte smil. Det varmer helt ind i sjælen at se Hans tilfredshed.

Koppen tages ud af min hånd. Jeg ser Ham rydde sofa bordet, mens jeg krænger mit tøj af. Mine led er ømme og stive efter den lange køretur og mit før så stolte smil er stivnet. Mine tanker spinder rundt og jeg tænker mit. Han må kunne se mine lidet positive tanker, da Han griber mig i håret, bøjer mig frem. Uventet og krævende. Et suk undslipper mig. Hårde rytmiske endefulde klasker mod mig. Han hiver mig i håret op – holder mit hoved tæt ved  Hans mund og jeg svajer i ryggen. Varmen på min i forvejen så brugte røv breder sig og jeg stønner den søde smerte ud. Puffer mig ind mod Ham. Vil mærke Han pik bule imod mig. Hans mund så tæt på mit øre, så tæt på min mund. Jeg er ved at dåne af liderlighed og ønkser kun at mærke ahm fylde mig ud. Min tilstand går ikke ubemærket hen og  tilfredsheden stråler ud af Ham – Hans pik signalerer det  stort og tydeligt.

På knæ foran sofabordet og musikken toner ind, der hvor jeg kort for inden mærkede Hans  regelmæssige pusten.  Jeg strækker mine hænder frem – dovent, langsomt mens jeg mærker de sytrådstynde snerter fra singletailen danse over mine sider, mine baller og mine lår. Jeg ænser knap at huden enkelte steder brister og svier.  Min krop summer og jeg ånder ind og ud i samme takt som luften ånder omkring pisken. Uendelig tungt lander floggeren mellem mine skulderblade. Tvinger luften ud af mig. De lange snerter af læder og gummi breder sig ud langs mine sider og kærtegner min krop, mens Han trækker pisken tilbage. Igen og igen varmes min ryg. Igen og igen føler jeg luften blive slët ud af mig mens jeg i det bløde træk tilbage suger luften ind. Den tunge flogger ryster mine baller igennem – som en anden geleklump bævrende som et jordskælv. Mine øjne glemmer at fokusere, mine hænder glemmer at knuge sig sammen. Jeg mærker hvrdan min krop slappes – jeg tager imod og imod og imod. Slag for slag pumpes de naturlige stoffer rundt i min krop. Slag for slag bedøves jeg og musikken luller mig i samme tempo ind og ud og rundt. Jeg mærker Hans hånd, der flytter mit hår vær fra mit ansigt. Hans stemme trænger gennem tågen – Hans stemme der byder mig at se på Ham. Hans øjne, der glimter af lidenskab, stolthed og sadisme og kærlighed møder mine tågede påvirkede pupiller.  Jeg bemærker i et splitsekund at jeg har savl i mundvigen, men orker ikke at gøre noget ved. Jeg ER der bare.

Det tykke sorte spanskrør rammer begge mine baller – smerten trænger ind mod mine knogler. Han holder den og genlader mens luften piver ned i mine lunger. Slag på slag følger jeg Ham – eller følger Han mig? En sagte stønnen undslipper mig. Det er snart. Det nærmer sig. Som lynet slår ned sender Han mig i gulvet. Et slag så dybt, at jeg skriger ud – jeg vælter bagover og krummer mig sammen mens snottet flyder og min krop ryster. Hulkende forsøger jeg at fange ilten, stoppe for rystelserne – da hans arme trækker mig ind, folder mig sammen og vugger mig. Trøster mig som et lille barn, falder jeg ned, dybt ned og langt væk. Han aer mig, kysser mine tårer væk og hvisker kærlige ord i mit øre. Jeg borer mig ind i Ham – ind i Hans duft – i Hans hjerteslag, mod Hans varme. En strejfen af Hans fingre på min brystvorte sender ild gennem min krop. Fra bunden af dybet reagerer min krop – svarer igen og kalder på mere. Fra bunden af dybet kalder lidenskaben og uden filtre raser den igennem min krop, Uden forsvar – uden normer er jeg blot strøm, bevægelser og påvirkninger. Jeg skyller rundt og hans stemme kalder tæven i mig frem. Forlanger orgasmerne, byder orgasmerne, kræver orgasmerne.

”Smukt, min tøs!” Hans krop og stemme bringer mit hav i ro. I skvulpene trænger den smukke musik ind, mine øjne klares og jeg møder Hans . Han holder mig tæt og hvisker de søde ord, der trænger ind i marven – ryster mig og overvælder mig. Mine tårer flyder i svaghed, i ømhed og i kærlighed.

Udenfor er alt ridset op i gråtoner, men i min boble danser regnbuerne i rundkreds.

slavinden med suttekluden

•1. februar 2010 • Skriv en kommentar

Ja det må være mit nye nick – hvis jeg altså skulle have sådan et *SS*….

Sikke dog en weekend!! Vi har været i Ishøj til et privat event (tak til alle dem, jeg fik hilst på og snakket med.) og der blev sandelig smækket løs…

Herhjemme har der i et lille stykke tid været trænet. H har målrettet arbejdet med min vejrtrækning i forbindelse med slag ( ikke BC..) og med smertehåndtering ved de hårde slag. Det har haft stor gavnlig effekt idet jeg nu har målrettet har kunnet arbejde med og haft fokus på det.

Tidligere har jeg altid proppet noget i munden, når jeg synes slagene blev slemme og i særdeles ved opvarmning hvor smerten ikke har været sød. Således har jeg gnasket på viskestykker, stofservietter og håndklæder. Jeg er arrig og jeg stamper og jeg piver og jeg kan komme med udbrud. Men denne weekend har været skelsættende udi smertehåndtering og i at vende smerten og suge sødmen ud af dem.

Jeg kna nemlig godt blive lidt panisk og fare hid og did, når jeg ikke føler jeg er på højde med smerten. Men hurra – løsningen lå lige foran min næse (eller mund om man vil) jeg skulle bare bruge min sutteklud mere bevidst.

Til det her Ishøj-event oplevede jeg to seancer, som var vidt forskellige.

Den første var i et rum for os selv. Uha, hvor ejg synes slagene var hårde og pev gevaldigt. H talte og guidede mig vejrtrækningen men det hjalp bare ikke. Smerten var og blev bare dum dum dum. Jeg var hele tiden to skridt bagud smerten.

Senere inde ved det store bord fandt H to små tandstikker. Dem skulle Han stikke emd og ridse med. Jeg fnøste og spruttede og var samtidig noget flov, for hallooooo – TO!!! SMÅ!!! TANDSTIKKER!!!! Det var pinligt at jeg kunne pive over så lidt. Han fandt piskeriset frem. En pisk lavet med en masse små tækkerør – meget tynde og med en elastik kan han justere om de skal ligge som en tyk pølse eller om de skal brede sig ud som en vifte. Enderne er forfærdelige. De mærkes som en håndfuld af små glasskår der river huden op. Han slog mig på ballerne og hver gang ramte enderne op over hoftekammen – lige ved den bløde hud og det følsomme lændeområde. Mere sprut og arrigskab – og flovhed over mit piveri. Efter et stykke blev jeg træt af at høre mig selv gnide tænder og pive og jeg tog et håndklæde og bed sammen om det… Jeg var gået i “så-holder-jeg-det-bare-ud-til-Han-snart-forhåbentlig-er-færdig”-mode og heldigvis varede det ikke længe førend Han var færdig. En meget kort pause og den næste seance blev skudt igang. Jeg var øm, pivet og ikke helt ude af min stædighedsmode, da jeg blev stillet foran det store spejl. Jeg havde mit håndklæde med mig – fikserede øjnene på et punkt og bed sammen om håndlædet. Så skete det!!! Håndkædet “tvang” mig til at fokusere og styrede min vejrtrækning. Jeg kunne ikke hyperventilere med klædet i munden. Jeg brugte ikke mit fokus på at pive og sprutte. Langsomt vendte mit mode sig og jeg kunne mærke og suge smerten ind. Når slagene var hårde, kunne jeg bide lidt sammen om klædet. Jeg var stille, jeg stod stille !!! Og jeg klarede hårde slag med redskaber jeg ikke før har kunnet klare. Mine ben eksede sammen under mig førend min hjerne mente vi var færdige. Kravlede op på plads igen efter lidt opsamling og lidt flere slag og vupti nede igen… Denne gang kravlede jeg ikke op igen. Jeg kunne overhovedet ikke få min krop til at lystre mig. Jeg subbede rundt på en anderledes måde end jeg før har oplevet sub.

I dag på vejen hjem talte vi meget om aftenen og de to meget forskellige seancer. Lidt beklemt var jeg dog på vejen hjen – for var det her nu noget jeg kunne bruge igen. Det skulle hurtigt vise sig.

H havde helt fra dagens start talt om 2. dags smæk. JEG synes ikke det lød fantastisk. Min røv var ØM ØM ØM og bare tanken om flere smæk… jeg var lige ved at tude over det. Hjemme igen og efter at have landet med en kop kaffe blev jeg beordret nøgen. Et hårdt tag i håret og bukket fremover blev ballerne varmet af  en fast hånd. Jeg blev liderlig lige med det samme. Utroligt. Ingen piv – ingen vrissen… bare uhmmm og lidt ahhhh, På knæ med kroppen bøjet ind over sofabordet med håndklædet i munden begyndte singletailen at regne med slag nedover mine ømme baller og lår. Et enkelt hårdt slag ramte lige ned i dybt dybt blåt hårdt mærke og jeg mistede pusten i et par sekunder. Slagene faldt ned over i en lind strøm og jeg fløj med derudad. Min sutteklud blev flittigt brugt og sikke en fjollet ting – men hpld da op en effekt.

Det har til dato været min allerbedste seance. Jeg troede dog at H sparede mig for hårde slag, for der var kun to – hvoraf det ene blev det sidste. Der knækkede jeg og tudede som ja – var jeg pisket *S*… efterfuldt eller samtidig med at jeg gled over i subspace.

Men H havde overhovedet ikke sparet mig for hårde slag. Han havde slået igennem med spanskrør, tunglæder/gummiflogger, sejlpind og singletail. Ufattelig tænker jeg. Jeg er skabs-masokist. Jeg plejer at hyle op og slå på ting og danse rundt – pive, sprutte og larme.

NU håber jeg så at jeg kan være med til at starte en trend med denne sutteklud. Jeg synes nemlig ikke selv det er skide sensuelt, æstetisk eller noget, at jeg står emd sådan en proppet i munden. Det ville lette mig hvis vi nu var en hel del der stod med sutteklude *SS*…

SÅ … kære Toppe og bottoms… join me på denne trend, pleaseeee..!!!!!!:-) Lad os vise “håndklæde-folket” (er selv swinger nu og da) hvordan håndklæderne i virkeligheden skal bruges *GGG*…

Nærtagende kælling

•27. januar 2010 • 1 kommentar

UF UF UF…

Det er vist godt at H er på forretningsrejse. Jeg er da simpelthen ulidelig at være i hus med. Det er lige før jeg ikke kan holde ud at være sammen med mig selv!

Jeg er simpelthen så skide nærtagende pt. Har det virkelig pms-agtig. Jeg trænger til tud og afreageren. Trænger til at blive holdt nede og holdt om. Trænger til en masse modsatrettede ting. Det ender bare op med at jeg passer mig selv – hvilket jo så er nemt nok når jeg er alene *GG*. Det er da vildt underligt at have det sådan her og der er bare INGEN logisk forklaring. Intet pres på arbejde, ingen økonomiske trusler, ingen idioter i min nærhed og ungerne er som de plejer at være. Kort sagt – ALT er normalt.

Men om ikke andet så kan jeg da være sur over at jeg er sur og træls!!!

Jøsses jeg håber jeg er back to normal inden H kommer hjem!!!

initiativ vs. afvente

•23. januar 2010 • Skriv en kommentar

Jeg er ikke god til at være afventende! Jeg er ikke tålmodig.

Jeg er sådan en, der gerne tager et initiativ og får tingene til at ske. At træde lidt tilbage og lade andre styre showet går i min verden ALT for langsomt. Og er der truffet en beslutning om at det er det her vi gør, jamen så lad os gøre det. Handlekraftig – tror jeg det hedder.

Kombiner det med at være impulsiv – så har man opskriften på en række valg foretaget på et øjeblik og udført prompte. Det er ikek således at jeg ikke tænker over for og imod – men når jeg har gjort det og truffet valget, så er det jo det der skal gøres.Men dertil sagt er jeg også en type, der godt kan ignorere “ulemperne” fordi noget er spændende og jeg VIL det bare… Så kan der være ti ulemper og en fordel – men fordel udrangerer ulemperne med det vums.

Det har nogle gange betydet at jeg har banket mig selv oven i låget – for det går ikke altid som jeg ønskede. Sådan er det jo så bare, når livet leves forlæns i højt gear.

Jobsøgning var således – lettere uovervejet, emn heldigvis da rigtig positiv. Rejser har været sådan – sammenkomster… U name it.

Men altså… at afvente……….!! Nogle gange raser utålmodigheden i mig og jeg bliver irreteret. Kan I spotte et muligt problem her????? En slavinde, der gerne tager initiativet, handler og er utålmodig…. Bliver lettere irreteret når tempoet ikke passer hende….

Nogle gange har jeg en fornemmelse af at jeg er havnet i den forkerte “bås”…

minutter som lysår

•20. januar 2010 • Skriv en kommentar

Igen i aften … træning!

Jeg skulle hente tre ting fra rør-tasken.  H ville vælge den, der nu faldt i Hans smag.

En ridepisk, den sorte ting fra i går og et spanskrør.

Jeg var på tuderiets rand. Tre hårde slag ventede forude. Mit åndedræt og krop ville slet ikke lystre. Jeg synes overhovedet ikke om det og jeg frygtede de hårde slag. Kampen rasede i mig mens H tjattede stille til mig. Sekunderne ble til minutter der blev til lysår. Tiden var så lang så lang. Hvert lille kæletjat sendte nye strømninger af frygt. jeg blot ventede og ventede på de tre hårde slag – frygtede og hyperventilerede over dem.

Så kom de – 2 hårde medspanskrøret og et med den sorte. det gjorde ikke ondt ondt ondt. ventetiden var klart den værste – visheden om at de ville komme – snart men ikke hvornår. Det var som at sidde til en gyser, hvor den skrækkelige stemningsmusik signalere at lige om lidt… så sker der noget frygteligt. Sådan føltes minutterne op til – de små tjat.

Jeg var helt ved siden af mig selv i aften. Jeg kunne slet ikke gå ind og slappe af.

Men smerten var ikek så slem. Jeg er bare rigtig god til at hidse mig. Overvejede at spørge Ham om Han ikke bare kunne give mig dem, men det turde jeg heller ikke.

Jeg er og bliver en pivskid!

Booty camp

•19. januar 2010 • Skriv en kommentar

Træning træning træning – i en ny fase.

Træning med rør – træning i smertehåndtering. Træning fordi…

Jeg så gerne ville kunne. Fordi H vil det. Fordi…

Det er en lille handling. Det kræver overvindelse.

Hårde slag for mig i gulvet. Åndedrætstræningen gør sit, men vil egentlig gerne kunne gøre det bedre. Som i at H kan slå flere gange uden afbrydelser. Få sin indre (lede *G*) Sadist lyst fyldt op. Så vi træner. Slag i serier. Hårde slag i serier, hvor jeg ikke flytter mig, så risikoen for fejlslag minimeres.

I går aftes hentede jeg så tasken med rør. Fiklov at vælge en ud – en sort tyk en, jeg aner ikke hvad det er… Hvorhenne…? Panik – det kan jeg da ikke afgøre…

Ballerne – mine stakkels ømme baller – valgte jeg… På maven og straks begyndte jeg hyperventilere i skræk over den kommende smerte… Tre hårde slag uden opvarmningen og jeg kunne se H’s øjne lyse og Han kunne have fortsat i det uendelige. Jeg kunne se det bånd Han lagde på sig selv – men lysten i Ham var altgribende. Skræmmende et eller andet sted. En grum tanke slog end i mig. Kna jeg nogensinde leve op til den lyst? Kan jeg opfylde den og Hans behov?

Day one at booty camp…

Det sorte dansegulv.

•18. januar 2010 • Skriv en kommentar

Det sikre bestemte tag i mit hår. Hårdt, bestemt og villende. Smerten der lokker dråber frem i øjenkrogen, det pludselige suk over den uventede handling. Mine ben der ekser og søger nedad i en tiggende gestus om nåde, om barmhjertighed. De hårde læber og den vulgære tunge der slikker, borer sig ind – degraderer mig, ydmyger mig. I et sekund forvandles kysset til en kærlighedserklæring, leder trådene ind i hjertekulen, vikler sig rundt om mine organer og trækker hengivenhedsgardinerne fra.

Lige der er jeg solgt. Der svinder ydmygelsens tårer ind og overgivelsen finder vej. Jeg gisper og ånder. Piver og længes. Forsvinder og genopstår – i en ny sindstilstand. Det beskidte og vulgære forvandles til det rene og smukke.

Det er en dans på psykens sorte dansegulv belagt med røde roser.

laura is back in town…

•18. januar 2010 • 1 kommentar

se link i bloglisten…

Jeg har savnet hendes blog – og nu er hun endelig vendt tilbage.  Hun skriver så det er en fryd. Hun er ærlig og hun er genkendende.

One of my favorites…*S*

liderlig tæve… mig???

•18. januar 2010 • Skriv en kommentar

Sikken en weekend. Hvilken herlig weekend – og så endda helt uventet.

Det tegnede til at dette ville blive en af de der kedelige weekender med masser af huslige gøremål, som jo nok er rare at få lavet – sådan set i bakspejlet, men som ud af forruden bare er ..*YIRK*…

Jeg længdes efter social aktivitet – lidt gang i den – også bare sådan rent vanille. Ja faktisk var det blot i torsdags at jeg  ytrede mig om til H at jeg manglede at have noget helt almindelig vanillesamvær. Men altså kvinder og vægelsind…..

Fredag morgen… lidt chat med en veninde og sørme om de ikke skulle i Smil og der var gæsteaften. Om vi ikke ville med. Fluks en sms afsted og et OK fik jeg retur.

Så meget for at ønske sig almindeligt vanille samvær.

Det var en skøn aften! Træningen, selvom den kun er på et begynder stadie, giver allerede resultater. Jeg falder hurtigere ind i smerten og absorberer den. Jeg stod roligere, hvilket er meget store ting og jeg tror endda at jeg var mindre støjende, hvilket om muligt er endnu større *G*. Det var en super fed oplevelse, så det var med ømme baller at vi kørte hjem.

Lørdag blev igen en helt forunderlig og spontan dag. En dag med et kort familiebesøg, en bio tur (avatar 3D – *****), sushi og så en lille hurdle. Swingerklubben. Det var lang tid siden og ejg har haft et par issues omkring det – og vi har taget det stille og roligt i den retning af vores sexliv – snakket og snakket og snakket.  Det var godt at det var en spontan beslutning, for jeg kender mig selv godt nok til at jeg ville have kogt flere supper på det lårben hvis jeg kunne tænke over det i dagevis. Snakkene havde vi jo haft og der manglede blot det her med at træde over tærkslen.

Men jeg har det svært med det. Altså inde i mig selv og forstået på dnne her måde. Jeg kan godt være en lille liderlig tæve med H – ALENE! Men altså at indrømme og ikke mindst stå ved at det faktisk er lidt rart med to eller flere mænd… Det er svært. Jeg er ikek bramfri som mange andre kvinder i sådan et selskab. Jeg spreder ikke benene frisk og frejdigt og siger… kom så drenge! Jeg skal et eller andet steds domineres igennem det – men så er det alligevel et forkert ordvalg. Jeg skal virkelig føres. Men jeg nyder det – men det er en svær erkendelse. Et er sikkert. Mændene er KUN dildoer. Min pæne pige kæmper imod min indre luder. Den indre tæve.

Min indre tæve elsker det. Elsker at bruge mændene – og gå videre. Elsker at høre lyden af deres orgasmer. Elsker at mærke hvorledes jeg bliver brugt. STOR elsker H’s øjne, der fastholder mine imens….

Min indre pige flover sig – skammer sig lidt. Den vilde liderlighed – denne fremmede mandsperson(er) der ser noget som er ganske godt gemt væk. Og som blot er et redskab – tingsliggjort -  et stykke “det”. Gør han det ikke godt, så er han dømt ude. “Duer ikke – næste…” Ikke videre flatterende, vel…

Men jeg sidder ikke med et sønderrevet sind. Jeg har haft en god “re-entrance” i swingerklub regiet. Det var frækt, det var godt. Og det sjove er jo faktisk at selvom jeg nu er godt og grundigt brugt, så er jeg pusse nusse. Jeg vil ha sex – elske med H. I timevis. Mærke Ham, dufte Ham, føle Ham. Bekræftiges igen og igen – og bekræftige Ham igen og igen. Søndag var sådan en intens dag og aften. Nærhed, drilleri, nusseri og luften fuld af kærlighed.

Jooo – det har været en rigtig rigtig god weekend!

Gå gennem ild og vand…

•9. januar 2010 • 4 kommentarer

I kender alle udtrykket. Jeg vil gå gennem ild og vand for dig!. Det slog mig, da jeg andetsteds var ved at skrive om brændemærkning. “JØSSES!”, tænkte jeg. Det er jo det jeg er i færd med. (Nok lidt søgt, emn alligevel) Jeg har gennemgået water boarding og om ikke så lang tid skal jeg mærkes med et brændende jern.

“Jeg vil dø for dig!” – er et andet udsagn, når man ikke kan finde andre superlativer der dækker ens store kærlighed.

Og min krop blev udsat for dødsangst under water boardingen. (Ja lidt søgt – men alligevel, ikk?*S*)

MEN NEJ. Der sætter jeg grænsen. Jeg kender kun EN kærlighed der er så stor at jeg vil kaste mig foran et tog forat redde en person. Og det er mine børn!

MEn jeg vil dælme gå laaaangt for H.