Smerte og dominans.

I starten – endnu inden jeg mødte H – havde jeg en trang – en lyst til at den mand, jeg måtte være samme med – ville bestemme. Fortælle mig hvordan og hvorledes. Tage mig som en mand – lade mig føle hans begær og vise mig at jeg var HANS kvinde. En mand, der var sikker nok på sig selv til at have det overskud at guide mig og tage en smule ansvar for min seksualitet også. En mand, der kerede sig om hans kvinde fik noget ud af det – en mand, som invisterede i sexlivet og ikke blot lod det forblive en art for parring.

som jeg små-trippede på vejen blev denne helt basale lyst udbygget. Med H oplevede jeg for første gang seancer – en form jeg mest af alt har lyst til at kalde eksperimenter med min krop og mit sind. Det var som at sanse på ny. Umidelbare reaktioner skulle tygges på. En ny form for berøring af min krop. ting som fisting, der f’ørhen ville panikke mig i uhørt grad, oplevede jeg nu skete for mig – og jeg nød det. Jeg oplevede multi-orgasmer. Jeg oplevede at blive ført i uhørt grad og at min seksualitet ikke længere blot var min personlige sag, men et fælles ærinde – ja endog videre end det. Min seksualitet var påkrævet udforsket og ansvaret for min udvikling er ikke længere iværksat udelukkende af mig, men “overtaget” og videreført af H.

Aldrig i mit sind har tvivlet på at jeg tænder på dominansen. Ikke ydmygelsen – men dominansen. dominansen får mig til at give det bedste af mig- Jeg ønsker intet mindre end at være til yderste tilfredsstillelse. Ydmygelser derimod efterlader mig tom og usikker – hvilket gør at jeg trækker mig tilbage – ikke blomstrer og som sneglen trækker mig helt ud af det seksuelle mode – videre tilbage og helt ind i mig selv. det giver mig intet – gør intet positivt ved mig.

sig til mig at jeg er smuk og jeg føler jeg er smuk. Sig til mig at jeg gør dig stolt og mit hjerte svulmer af glæde og lysten til at behage stige ekplosivt.

Sig til mig jeg er en møgbeskædt narkoluder og jeg er ude af kampen – krakeleret og uværdig. Sådan fungerer min hjerne. Omvendt kan H kalde mig navne som i sagens natur BURDE være ydmygende – INGEN skal i hvert kalde mig det på gaden, men det lille MIN han sætter foran gør hele forskellen. Han ønsker mig sådan – hn kalder det frem i mig og jeg lader det vinde frem i tryg forvisning om at selvom jeg er den liderligste lille tæve i det øjeblik – så er jeg stadig og altid også kvinden, Han elsker og respekterer bagefter. det må være en dominans i højere potens. At han via sin lyst og begær og kontrol kan føre mig derud, hvor jeg roligt kan lægge mig i hans favn og stole på at han KAN og vil gribe mig, mit selvværd og følelsesliv – når han presser mig derud, hvor jeg reelt kunne bryde sammen, hvis dagen er forkert, men i stedet søger Han ind i afkrogene af mig, som hver en kvinde besidder, emn som er så evindelige forbudte.

Dette er nok her hvor jeg mødes med min luder og min madonna. Når mænd ønsker sig begge, må de vide, at det kræver enorme resourcer af kvinden og en ultimativ tillid til manden at han kn bære den fortrolighed, som det er at vise sig sårbar og dualistisk.

Smerte…har været min hurdle nummer 1. Jeg hader den og ejg elsker den. Jeg forstår den ikke!

Jeg oplever at jeg arbejder med større og større koncentrationer af smerte. Jeg ser andre vride sig af smerteliderlighed og søge hen mod den. Jeg søger den aldig. Jeg kan tage mig selv i det subtilt at ønske en seance – ønske at mærke kroppen svede, ryste og nærme sig kollaps.

Jeg ønsker som intet andet at blive taget ud på et pain rush – at flyve igen. Jeg ønsker at opleve den susende mediative summen, hvor verden i grunden kun handler om næste åndedræt, hvor tiden er irrelevant og ikke-eksisterende.

Men det store AV!! Det søger jeg bevidst ikke. Jeg kan tage det – i små mængder.

Jeg kan overraskes over hvor grænser udvides og kroppen hærdes … eller er det hjernen??  At jeg nu finder mig med spanskrørsmærker på kroppen… men ikke huske den inderlige smerte. At jeg på trods af dette er så mærkværdigt indrettet at en diametersforskel på sølle 3-4 mm betyder alfa og omega i mit smerteopfattelse. Jeg kan li de tynde spanskrør!!??!!

Smerte lavet med brede redskaber er jeg over-følsomme for. Den efterfølgende brede dunkle smerte, der breder sig over et alt for stort område hader jeg.

Strøm – giver en anden form for – irretrende – smerte. Fra en pirrende smerte-kilderende fornemmelse til den mere hårde hud-rivende.

Hvorfor udsætter jeg mig selv for alt dette?

jeg tænder på symbiosen mellem H og jeg. en dans hvor han fører mig igennem – hjælper mig rundt i sanse-stormvejret. At mærke hans hånd der holde mig fast og for mig ned efter et særligt hårdt slag. Her er jeg også multi sensitiv. efter disse “hårde” slag hvor jeg tripper på grænsen skal jeg ikek “bare” beordres til at stå elelr ligge stille. Jeg skal føres og gives tid. Og det er ikke lang tid. 5 sek. hvor smerten lander ind og jeg absorberer den. Oftest falder jeg hurtigere ned og ind med smerten og vender de positivt (lderligt) med hans stemme i øret, en hånd der retter mig ind. således drives jeg længere og længere ud hvor min hjerne træder længere og længere væk og vekslende mellem manipulativt at blive “slået” på og kælet med driver de vildeste orgasmer frem – men ultimativt drives jeg så langt ud i kroppens egne stoffer at op er ned og ned er op.

Uden dominans kan jeg ikek klare smerte. Så ville smerten ikke vende sig for mig – den ville blot efterlade mig vred og forurettet. jeg skal have en grund til at lade mig forføre af smerten. Måske derfor er det ikke alle, der bare kan slå løs på mig.

dominans… jeg er vanskelig. I de øjeblikke jeg har set andre Herrer i aktion – mærker jeg i mit iinderste en vurdering af deres evner. Nogle gange forestiller jeg mig at alt ville være anderledes hvis H ikke havde været der. Meget af min ærbødighed overfor andre Herrer, er pga. H og hans opdragelse. Man kan måske tale om meta-dominans. Hans dominans er bagvedliggende og dybere og det er i sidste ende Hans påskønnelse jeg søger og derfor agerer jeg forhåbentlig til denne.

Rodet!! Jeg mener at jeg godt kan OPTRÆDE underkastet overfor udvalgte Herrer, SELVOM de ikke ville se den side af mig, havde jeg været ene og herreløs. De får den, fordi H er der og at jeg søger at optræde præsentabelt og gøre ham stolt. Men grunden til at jeg netop gør dette i kraft af Ham er jo også at jeg ved at de andre Herres dominans kun er til skuespil for mit vedkomende. deres dominans skal ikek sættes i spil overfor mig og resultatet er ikke en overgivelse af mig selv til dem.

Omvendt har jeg mødt enkelte Herre, hvis karisma og personlighed må ramme en indre spore. Min agtelse for de er høj og jeg kan mærke deres dominans som en krævende og insisterende, men endog yderst respektfuldt åre i dem. De KRÆVER ikke min lydighed, men forventer den på en respektfuld måde. det er Herrer som jeg føler stor tryghed ved og som kalder en “lillepige” frem i mig. Jeg føler mig i deres selskab også beskyttet. Intet af dette komme naturligvis op på tilnærmelsesvis de samme højder som H – Han bestrider mig ultimativt og der er ingen hverken ved siden af eller tilnærmelsesvis lige under ham.

Måske det akn illustreres bedre med en pyramide.

H

som besidder mig ultimativt

 

Herrerne

for hvem jeg har en dyb respekt form

og som  kraft af dem selv trigger min slavinde

 

Resten af den brogede dominante flok

for hvem ejg optræder respektfuldt og værdigt

men som ingenlunde trigger mit behagegen.

 

~ af lakajira på 11. februar 2009.