Den højere enhed.

De smukkeste øjeblikke. oplevelsen sidder dybt i mig og kan gøre mig næsten åndeløs. En oplevelse der har været svært at sætte ord på men som i min hjerne er det ypperste jeg har oplevet og det tætteste jeg har været på perfektion. Det er nu over et halvt år siden.

Hvad husker jeg tydeligst fra denne kolde vinternat? H’s stemme og Hans hænder og øjne. Hans stemme, der i min smerte dans fortalte mig hvor smuk jeg var, hvor stolt Han var. Stemmen, der rungede lige ind i hjertet og befriede tårer og talte til den dybe kærighed. Hans hånd igennem mit hår, det blide skiftevist hårdede greb, der messende trak en osteklokke hen over mig så mit univers var indskrænket til H – og jeg.

Hans øjne – et udtryk jeg ikke kan gengive med ord, men som jeg håber jeg snart igen vil se.

Den aften oplevede jeg en symbiotisk forening – jeg blomstrede og jeg forstod.

Forstod hvad BDSm i virkeligheden handler om. Ikke antal af slag eller hard/softcore – men denne følelse… Jeg har aldrig været et smukkere sted i mit sind og jeg ar aldrig følt så rene og kærlige følelser.

Det var WAUV!!

~ af lakajira på 10. juli 2009.